Transformation - Østerbro

Transformation/Udvidelse af industribygning

Vi har været så heldige at få til opgave at færdigprojektere og udføre, en markant udvidelse/tilbygning til en bevaringsværdig, industriel ejendom fra 1929/1940 på Østerbro.

Begge gamle tage tages af, og erstattes af en ny, hævet tagkonstruktion, der giver plads til 600 m2 nyt erhvervsareal på tagetagen. Dertil bliver der også inkorporeret en ny, stor tagterrasse på næsten 100 m2. Den nye tagkonstruktion bliver beklædt i for-patineret zink, og får store kviste der giver lys til den nye etage.

Formsproget på det nye tag er tegnet i en enkel, industriel stil, og kontrasten mellem det nye tag og det gamle murværk vil give bygningen et karakterfuldt udtryk, samtidig med at det passer godt ind i området. Den karakteristiske gavl mod øst bevares, ligesåvel som de to skorstene mod nord også bevares.

Vi glæder os til at komme i mål med denne inspirerende opgave.

Del projektet:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email