Gårdrenovering

Gårdrenovering der højner brugs- og herlighedsværdien

En renovering af gårdrummet er en fantastisk måde at højne brugs- og herlighedsværdien på. Mulighederne for at opnå bedre vandhåndtering og bedre lokalt klima i omdannelse af gårdrummet, er nærmest uanede. 

Der er f.eks. mulighed for at etablere drivhuse, nyttehaver, overdækkede opholdsarealer, legeplads, tørreplads, hønsegård etc. Men vigtigst af alt er der mulighed for at skabe en tiltrængt forskønnelse af gårdrummet, der kan bringe beboerne tættere sammen. 

Hvis I som forening går med et ønske om at forbedre jeres gård og gøre den mere brugbar, anbefaler vi at inddrage beboere så deres ønsker kan danne baggrund for et nyt grønt fællesskab i gården.

En grønnere by skaber ikke kun mere ro og balance, bynatur skaber mere biodiversitet og er med til at klimatilpasse byen, så vi kan håndtere de stigende mængder af nedbør, klimaforandringerne medfører. De store mængder regnvejr kan håndteres lokalt ved at lade vandet blive i dets naturligt vandkredsløb i jorden, fremfor at lede det til kloakkerne. På den måde kan vi aflaste afløbssystemet og forhindre oversvømmelser i vores kældre.

Grønne regnbede og opsamling af regnvand

Flere gårde i København har gennem de senere år etableret regnbede. Et regnbed er en fordybning i gården, hvor regnvandet fra ejendommenes tag ledes hen, når det regner. 

Regnbedet opmagasinerer regnvandet, mens det langsomt siver videre ned i jorden uden at belaste kloakkerne. 

Regnbedet kan tilplantes med smukke robuste planter, så det øger den naturlige biodiversitet og er pænt at se på. Regnbedene kan også planlægges som grønne oaser og nye spændende opholdsarealer. 

Disse tiltag kan til en vis grad stå alene, men da de ikke forhindrer vand fra ekstremt voldsomme skybrud i at løbe ned i kældere, anbefales det samtidig også at skybrudssikre selve ejendommen. 

LAR - anlæg

LAR er en betegnelse for Lokal Anvendelse- eller Afledning af Regnvand. Der findes en bred vifte af producenter og forhandlere med erfaringer med LAR-anlæg. 

Uanset om der skal laves fugtsikring, dræn og kloak eller lokal afledning af regnvand (LAR), så foretager vi i Plan1 en byggeteknisk gennemgang og gransker lovkrav for ejendommen. 

Ved anvendelse af LAR er det muligt at koble regnvandsafledningen fra kloaknettet enten helt eller delvist fra, så at nettet ikke belastes unødigt. Der skelnes mellem forurenet vand til rensning fra den almene husstand og regnvand. Samtidig afværger LAR oversvømmelser, som vi har set stigende problemer med de seneste år. 

Etablering af omfangsdræn er en effektiv måde at komme fugtige kældre til livs på. Ved at vandet ledes væk fra bygningen, i stedet for at stige op i murværket, kan man få et lagt bedre indeklima i kældrene, hvilket også afhjælper eventuelle problemer med puds- og murværksskader på facade, der typisk skyldes frostsprængninger i den fugtede mur. 

Få skraldet ud af gården

Omkring 5-10% af gårdrummene i københavnske boligforeninger bruges i dag på skralderum. Forudsat at en boligforening har tilstrækkeligt med plads på fortovs- eller vejarealet udenfor – og det har cirka hver tiende eller omkring 700 foreninger i hovedstadsområdet – kan affaldsområdet inde i gården reduceres, eller forsvinde helt. En måde at gøre det på, er at flytte affaldscontainerne ud i fortovet.

De øgede sorteringskrav giver problemer for boligejendommens gårdrum og kommunens affaldshåndtering. Imidlertid løser nedgravede affaldsanlæg potentielt begge disse problemstillinger, fordi affaldet kommer ud af gårdene, og kommunens renovationsfolk ikke længere behøver at rulle containere ind og ud af gårdene, men kan tømme dem markant nemmere med en kran udenfor.

En gennemgang af udenomsarealerne i boligforeningerne vil vise hvorvidt der er tilstrækkeligt med plads til at etablere affaldscontainere på gadesiden.

Vi har erfaring med processen, og bistår gerne gennem godkendelsesprocessen, der først indbefatter en politisk godkendelse hos Teknik- og Miljøforvaltningen, siden godkendelse fra politiet, dernæst Københavns Kommunes Vejafdeling og til sidst Københavns Kommunes affald- og miljøafdeling. 

Søg støtte til biodiversitet fra Københavns Kommunes byfornyelsespulje

Som borger, forening eller lokaludvalg, kan du søge penge hvis du ønsker at være med til at skabe mere og bedre natur og biodiversitet i København.

Eksempler på projekter der kan opnå støtte er:

  • Plant eller så urter, blomster, buske eller træer på områder, hvor du har fjernet en græsplæne, fliser, asfalt eller anden belægning.
  • Plant grønt op ad husmure, skure og på tagflader. Se de færdige pakker med klatreplanter til sol og skygge under overskriften ‘Søg om en færdig pakke med klatreplanter’
  • Opsæt redekasser eller insekthoteller.
  • Skab muligheder for at fugle og insekter kan få vand. Et lille vandbassin eller et lidt større vandhul – alt vand giver liv.
  • Formidling om, hvordan man kan arbejde med biodiversitet – fx foredrag på skoler eller i boligforeninger. 

Det er et krav at: