Byfornyelse til ejendomme i København

Få ekspertbistand til ansøgningsprocessen uden beregning. Bemærk, fristen er senest 4. marts 2024.

Københavns Kommune modtager årligt et stigende antal ansøgninger til de cirka 100 mio. byfornyelseskroner, der er bevilget.  Man kan som forening få dækket op til 50% af udgifterne til et kommende byggeprojekt, hvis man falder ind under de særlige kriterier, der er udstukket

Der kan søges støtte til:

  • Renovering af bygningens yderside, den såkaldte ”klimaskærm”. Det kan for eksempel være tag, vinduer, yderdøre, facader og gavle.
  • Energiforbedringer og energioptimering, forbedret isolering, solceller og andre tiltag, som står nævnt i ejendommens energimærke. Her er det også værd at nævne, at hvis ejendommens varmesystem er et ældre et-strengs-system, kan foreningen få tilskud til at etablere et nyt to-strengs-system.
  • Skybrudssikring, såsom forhøjning af kanterne rundt om nedgange til kælder, etablering af dræn mv.
  • Etablering af toilet/bad, hvis flere lejligheder mangler eller har toilet på bagtrappen.

Vi tror på, at byfornyelsen ikke kun fornyer bygninger, men også styrker fællesskaber og forbedrer livskvaliteten.

Vi tilbyder assistance i den første fase af ansøgningsprocessen, uden beregning. Vores erfarne team af byggetekniske rådgivere vil gennemgå foreningens planer, identificere potentielle udfordringer og hjælpe med at indsamle og sende den nødvendige data.

Fordele ved at have en rådgiver med fra start

  1. Erfaring: Plan1 har omfattende erfaring med byfornyelsesprojekter og har arbejdet tæt sammen med Københavns Kommune på lignende initiativer.
  2. Teknisk Ekspertise: Plan1 har et team af arkitekter, bygningskonstruktører og ingeniører, der vil sikre, at jeres planer opfylder de nødvendige tekniske standarder og krav.
  3. Effektiv Proces: Plan1 strømliner ansøgningsprocessen og hjælper med at minimere potentielle forsinkelser, så jeres projekt kan komme i gang hurtigere.
Bygningsrenoveringspuljen

 

Ansøgningsfristen (Trin1) til Bygningsrenoveringspuljen nærmer sig.
Senest den 4. marts 2024 skal Københavns kommune have modtaget de overordnede oplysninger om foreningens ejendom, sammen med beskrivelser af de byggearbejder, der søges støtte til i jeres andels- eller ejerforening. Denne fase kræver ikke nogen generalforsamlingsbeslutning om potentielle projekter i foreningen.

Deadline for bygningsrenoveringspuljens Trin2, er den 14. august 2024. Denne anden del vil kræve en formel generalforsamlingsbeslutning for at komme i betragtning til støtte.

Der kan læses mere om bygningsrenoveringspuljen samt de mange andre puljer der er at søge på Københavns Kommunes hjemmeside.

Skulle bestyrelsen have interesse i at høre nærmere om mulighederne, er man velkommen til at kontakte os på kontakt@plan1.dk eller 31 39 66 91.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email