Skraldet ud af gården - Plan1-arkitekter ser nyt marked i at få skraldet ud af gårdrummene

Arkitekterne fra Plan1 modtager i øjeblikket henvendelser fra flere boligforeninger i hovedstaden, som er interesseret i at flytte affaldet ud af gårdrummene. Og arkitekterne ser en gylden mulighed for at hjælpe mange flere boligforeninger i de kommende år.

– Omkring 5-10 procent af gårdrummene i københavnske boligforeninger bruges i dag på skralderum. Forudsat at en boligforening har tilstrækkeligt med plads på fortovs- eller vejarealet udenfor – og det har cirka hver tiende eller omkring 700 foreninger i hovedstadsområdet – kan affaldsområdet inde i gården reduceres til et rundt nul, fortæller Mette Damgaard, arkitekt hos Plan1, som netop har gennemført et af de første affaldsprojekter af slagsen på Islands Brygge i København og er i opstartsfasen med et andet.

Københavns Kommune har netop designet en ”Københavnermodel” til indkasthusene, så de nedgravede affaldsanlæg får et ensartet arkitektonisk udtryk i bybilledet. Dermed åbner kommunen mere op for etablering af private affaldsanlæg i offentlig vej.

Væk med den skrappe lugt
Den øgede sortering giver problemer for boligejendommenes gårdrum og kommunens affaldshåndtering. Imidlertid løser nedgravede affaldsanlæg potentielt begge disse problemstillinger, fordi affaldet kommer ud af gårdene, og kommunens renovationsfolk ikke længere behøver at rulle containerne ind og ud af gårdene, men kan tømme dem markant nemmere med en kran udenfor.

Både i forhold til affaldshåndtering og gårdmiljøet ser virksomheden et stort potentiale i løsningen.

– Ved at flytte affaldet ud af gårdrummene og ned i fortovet får beboerne automatisk mere plads, som kan veksles til eksempelvis nye grønne områder og legeområder til børnene. Det kan også give en bedre håndtering af regnvand, og så slipper man for lugtgener, siger Mette Damgaard, arkitekt og projektleder på arkitektfirmaets affaldshåndteringsopgaver.

Relevant for hver tiende boligforening
Ud af Danmarks godt 9.000 boligforeninger, hvoraf hovedparten ligger i hovedstaden, er løsningen formentlig kun relevant for omkring 10 procent, anslår Mette Damgaard. Det skyldes først og fremmest, at de fleste boligforeninger ikke har plads ude foran.

– For at en boligforening kan kvalificere sig, må affaldscontainere i fortovet samlet set ikke koste p-pladser i området. Des bredere vejen er ude foran, desto mere realistisk er projektet. Udgravningen skal gerne ske ud til en vej med sidegadeparkering, så der er et rum at tage af, og så skal der typisk bevares plads til, at to biler kan passere hinanden.

– Herudover er der det økonomiske aspekt, som også skal godkendes internt i boligforeningen. I runde tal koster det omtrent 400.000 kroner for selve containerne samt 400.000 kroner for etablering. Dertil kommer omlægningsomkostninger for el, gas og vand, som i vores seneste projekt beløb sig til cirka 100.000 kroner samt rådgiverhonorar, fortæller Mette Damgaard.

Sådan løser arkitekterne opgaverne
Arkitekterne begynder med at gennemgå udenomsarealerne i boligforeningen og se, hvorvidt der er tilstrækkeligt med plads til at etablere affaldscontainere på gadesiden. Er der det, hjælper Plan1 med at tegne projektet og finde en entreprenør til at løfte opgaven.

Samtidig rådgiver arkitekterne boligforeningen gennem godkendelsesprocessen, der først indbefatter en politisk godkendelse hos Teknik- og Miljøforvaltningen, siden godkendelse fra politiet, dernæst Københavns Kommunes Vejafdeling og til sidst Københavns Kommunes affald- og miljøafdeling, Affald og genbrug.